|
Madens påvirkning
Når du lægger mærke til sammenhængen mellem hvad du spiser og hvordan
du har det, bliver du mere bevidst om hver enkelt råvares virkning på dit
velvære, humør og energi. Man kan inddele madens påvirkning i tre
hovedkategorier. En livsfremmende, en aktivitetsskabende og en
livshæmmende:
Livsfremmende mad (sattva)
er frisk, holistisk og ser tiltalende ud. Denne mad giver energi,
glæde, klarhed og velvære i sind og krop. Grøntsager, mandler, frisk moden
frugt og ris er nogle af de fødeemner, som generelt har en livsfremmende
indflydelse.
Aktivitetsskabende mad (rajas)
er varmende og virker derfor udrensende. Denne mad skaber aktivitet i
krop og sind og fjerner urenheder, men giver også utilfredshed, rastløshed
og begær. Chili, løg, alkohol og eddike er eksempler på aktivitetsskabende
mad.
Livshæmmende mad (tamas)
er uden livskraft og smag ligesom mad, der har stået længe efter et
måltid. Livshæmmende mad virker sløvende på sind og krop. Svine- og
oksekød, dåsemad, brændt mad og gammelt mad har en udpræget livshæmmende
virkning.
Jo mere bevidst, du bliver om madens påvirkning, des
mere livsfremmende mad, vil du spise i dagligdagen. Aktivitetsskabende mad
kan spises, når man ind imellem vil rense kroppen for urenheder, f.eks.
når en forkølelse er på vej eller fordøjelsen har brug for et spark.
Hvis der sker for mange ting på en gang, kan du spise livshæmmende mad,
som sløver og hæmmer udvikling.
Eksempler på livsfremmende mad
Grøntsager
Friske, modne og tilberedte grøntsager. Fennikel, asparges, gulerod,
spinat, broccoli, artiskok, grønne bønner, blomkål, babymajs, bladbede,
pastinak, rosenkål, majs, ærter og squash.
Salater
Alle former for grøn salat, agurk, bønnespirer m.m.
FrugtFriske, modne og søde frugter. Pære, æble, banan, drue, kiwi,
fersken, appelsin, klementin, melon, avokado, mango og ananas. Tørrede og
gerne udblødte frugter som rosiner, dadler og abrikoser.
Bær og nødder
Søde og modne bær. Hindbær, jordbær, blåbær, brombær og kirsebær. Mandler,
solsikkekerner, hassel-, cashew-, pistacie- og valnødder.
Kornprodukter
De fleste kornprodukter f.eks. hvede (couscous, pasta, bulgur,
semolina og mel), spelt, byg, havre, majs, hirse og ris.
BrødBrød, der ikke er for tungt, groft eller klægt, men heller
ikke helt hvidt. Brød er mest livsfremmende, når det ristes på brødrister
eller varmes i ovnen. Varmen gør brødet lettere at fordøje, og krummen
(det inderste af brødet) bliver sprød og let, når det ristes.
Tørrede linser og bønner
Grønne, gule og røde linser og Du Pui linser samt grønne- og gule
mungbønner er livsfremmende.
(De fleste tørrede bønner f.eks. hvide og brune bønner samt nyrebønner er
tunge at fordøje og kan give luft i tarmene.)
Mælkeprodukter
Uhomogeniseret mælk, kærnemælk, yoghurt, tykmælk, fløde, hytteost, panir
(frisk ost). Mælk er lettest at fordøje, hvis det koges op.
Fedtstoffer
Ghee (klaret smør) og olivenolie er de mest livsfremmende fedtstoffer.
Krydderier
Alle krydderier undtagen chili, cayennepeber og hvidløg, der er meget
aktivitetsskabende.
Drikke
Vand (gerne kogt og varmt), urtete, lassi (yoghurtdrik), friskpresset
frugtsaft m.m.
Sødt
Rør- og roesukker, uopvarmet honning og andre naturlige sødemidler er de
mest livsfremmende sødestoffer.
Livsfremmende råvarer er modne, friske, dufter, smager og ser appetitlige
ud. Økologiske og specielt biodynamiske råvarer har størst livskraft og
vitalitet.
Aktivitetsskabende mad
Her er eksempler på aktivitetsskabende fødevarer og deres specifikke
virkning
Chili, hvidløg og løg
Virker varmende, renser kroppen for affaldsstoffer,
dræber bakterier og hjælper fordøjelsen med at omdanne maden. Disse
krydderier øger den mentale aktivitet og giver uro, utilfredshed og ønsker
(desire) i sindet. Løg er desuden svære at fordøje.
Alkohol
Virker varmende, dræber bakterier og modvirker derfor
forkølelser m.m. Nedsætter koordinationen mellem sind og krop og virker
desuden sløvende og livshæmmende.
Hvidt sukker
skaber en sitren i nervesystemet og giver uro i krop
og sind.
Kaffe
Virker afførende og hjælper derved fordøjelsen.
Virker opkvikkende og forstyrrer den mentale balance. Kaffe giver ligesom
hvidt sukker uro i krop og sind.
Livshæmmende mad
Her er eksempler på livshæmmende fødevarer og deres virkning
Chokolade
er en klæbrig masse, som har svært ved at passere
gennem fordøjelsessystemet. Chokolade sætter sig ofte som affaldsstoffer i
kroppens kanaler. Det hæmmer derved bl.a. vejtrækningen, og giver dårlig
smag i munden.
Ost (lagret)
Er lige så svært at fordøje som chokolade og virker
på samme måde. Ost har dog også livsfremmende kvaliteter.
Kunstige sødemidler og farvestoffer
er svære at fordøje og sætter sig ofte som urenheder
i kroppen. Hæmmer derved bl.a. vejrtrækningen giver belægninger på tungen.
Svine- og oksekød
Kroppen bruger meget energi på at omdanne dette kød,
som derfor virker sløvende på krop og sind.
Gammel mad
som f.eks. dåsemad virker sløvende og giver ikke
vitalitet og livskraft i sind og krop.
Læs om kropstyper (VPK)
Til toppen
|