MAD
OM MAD
BESTIL MAD
KOKKE
SPISESTEDER
MADLAVNINGSKURSER
OPSKRIFTER

RELATEREDE EMNER
MEDITATION
YOGA
ANDET

VIDEN
OM AYURVEDA
LIVSFREMMENDE MAD
KROPSTYPER (VPK)
TEST DIG SELV
GODE RÅD
BLOG

Kend din kropstype
Der er stor hjælp at hente i sundhedssystemet ayurveda, når man vil vide, hvilken mad og hvilke aktiviteter, som passer bedst til én. Det handler naturligvis først og fremmest om at lytte til kroppens behov og de signaler, den udsender. Vi indeholder alle en intelligent bevidsthed, som kan kontaktes ved at vende opmærksomheden indad, og på denne måde finde svarene på vores spørgsmål, men den ayurvediske viden om kropstyper kan være til hjælp, når man vil lære kroppens behov bedre at kende.
Mennesker er forskellige og har derfor også forskellige behov. Det, der er sundt for nogle kan være direkte usundt for andre. Nogle mennesker kan f.eks. spise mad i store mængder uden at tage et gram fedt på, mens andre stort set blot skal kigge på billederne i en kogebog, før vægten øges.
 

De 3 kropstyper – vata, pitta og kapha
Ayurveda beskriver, at kroppens 5 sanser er knyttet til et af naturens 5 elementer. De 5 elementer kaldes rum, luft, ild, vand og jord. Alt i den ydre verden f.eks. krop, mad og vejr kan beskrives som forskellig kombinationer af rum, luft, ild, vand og jord.
Ayurveda slår rum og luftelementerne sammen og kalder det vata. Ild med en smule vand bliver til pitta og vand og jord kaldes for kapha. Vata, pitta og kapha betegnes som dosha´s og har vidt forskellige kvaliteter. Se nedenstående model.

5 sanser                               5 elementer                          3 dosha´s

lugtesans             -               jord
                                                                                       Kapha: langsom, våd, tung, fast, kold
smagssans           -               vand              
 

synssans              -               ild                                        Pitta: varm, målrettet, skarp

følesans               -               luft
                                                                                       Vata: hurtig, tør, let, bevægelig, kold
høresans              -               rum

Når man ved, at vata består af rum og luft, kan man også regne ud, hvilke kvaliteter den indeholder. Vata er let og subtil som rummet, og hurtig, tør og bevægelig som luften. Kapha får de modsatrettede kvaliteter - våd som vandet og langsom, tung og fast som jorden. Pitta er varm og skarp som ilden, og er ene om at indeholde varme.
Vata, pitta og kapha er tilstede i alle mennesker, men de fleste har en dominans af en eller to.
Her følger lidt flere detaljer om hver enkelt dosha.

Vata
Vata består af rum- og luftelementerne, som er nært knyttet til høre- og følesansen. Vata oplever derfor hovedsagligt verden gennem disse sanser og bliver særlig følsom overfor lyd og berøring.
Vata er bevægelig, tør, hurtig og let, som rum og luft. Disse kvaliteter kan overføres på et hvilket som helst område i livet.

Sind:                 Bevægeligt og let. Vågen med masser af tanker og idéer og en livlig fantasi. Skifter mening hurtigt og kan derfor virke ubeslutsom. Er let at begejstre og let at bekymre.

Kroppen:          Lav kropsvægt (specielt ved fødslen), spinkel bygning, kan have svært ved at tage på, tendens til tør hud og tørre knogler. Hurtig gang.

Fordøjelse:       Uregelmæssig appetit og hurtig fordøjelse. Forstoppelse kan forekomme pga. for meget tørhed i tarmene..

Søvn:                Vata sover let, bevægeligt og kort. Kan have svært ved at falde i søvn og vågner gerne flere gange i løbet af natten.

Hukommelse:    Lærer hurtigt, men glemmer også hurtigt.

Årstid:              Efterår og vinter er vata-tid. Træernes blade visner i det blæsende efterår og naturen tørrer ind. Vinterens hårde frostgrader giver også ekstra tørhed og forøger vata.
 

Pitta

Pitta´s består hovedsagligt af ildelementet og får derfor kendetegn som varme, skarphed og energi. Ild har forbindelse til synssansen, og pitta oplever overvejende verden gennem denne sans. Pitta ser detaljer som ingen andre ser og er særlig følsom overfor synsindtryk.
Mens vata og kapha har modsatrettede kvaliteter, er pitta medium, bortset fra ildens naturlige kendetegn. Ild er f.eks. ikke så tungt og fast som jord og vand eller så let og bevægeligt som luft og rum. 

Sind:                 Viljestærkt, målrettet, handlekraftig, skarpt og lidt perfektionistisk .

Kroppen:          Medium kropsvægt (specielt ved fødslen) og medium af bygning. Sveder tit og har tendens til rødlig eller uren hud. Målrettet gang.

Fordøjelse:       God appetit og kraftig sultfornemmelse.

Søvn:                Medium længde. Pitta kan føle de spilder tiden, når de sover, da de ikke kan handle.

Hukommelse:    Husker detaljer.

Årstid:              Sommeren er pitta´s årstid med sol og varme.
 

Kapha
Kapha består af vand- og jordelementerne, som er nært knyttet til smags- og lugtesansen. Kapha oplever derfor hovedsagligt verden gennem disse sanser og bliver særlig følsom overfor smage og lugte.
Kapha er fast, våd, langsom og tung, som vand og jord. Disse kvaliteter kan overføres på et hvilket som helst område i livet.

Sind:                 Stabilt og roligt. Tænker og beslutter sig langsomt. Er fast i sine beslutninger og skifter sjældent mening. Kærlig og tilgivende.

Kroppen:          Høj kropsvægt og kraftig og solid bygning. Har let ved at tage på. Blød, glat og lidt bleg hud. Langsom og rolig gang.

Fordøjelse:       Lidt træg, langsom og tung fordøjelse. Har godt af faste.

Søvn:                Sover tungt og gerne længe.

Hukommelse:    Lærer langsomt, men husker godt.

Årstid:              Foråret er kapha´s årstid. Når træerne trækker safterne ud i grenene efter vinterens hvile bliver naturen mere frodig og fugtig, og derved øges kapha.
 

Vata, pitta og kapha i balance

Når enten vata, pitta eller kapha´s kvaliteter øges for meget opstår der en ubalance. Hvis en pitta person ofte tager solbad og spiser stærke krydderier øges varmen unaturligt meget og personen bliver utilpas og i værste fald syg. Introduceres den modsatrettede kvalitet kulde derimod, afbalanceres den varme pitta.
På samme måde har den lette vata brug for tyngde, for ikke at blive for let i krop og sind, og den tunge kapha har brug for lethed for at undgå at blive overvægtig og tungsindig.
Ved at kende sin kropstype, ved man hvordan den skal holdes i balance gennem kost og daglige rutiner.

Vata i balance
Vata er bevægelig, tør, hurtig, let og kold og afbalanceres af de modsatrettede kvaliteter stabil, våd, langsom, tung og varm. Lad os se nærmere på vata´s kvaliteter.

Bevægelig:     Stabile omgivelser er godt for at undgå at miste jordforbindelsen og blive flyvsk. For mange rejser og uregelmæssige daglige rutiner forøger vata´s kvaliteter og bringer dem ud af balance. Det er meget vigtigt for vata at have faste spisetider og få tilstrækkeligt med søvn og hvile.

Tør:               Vata har brug for meget vand for at undgå at tørre ud. Maden må også gerne være olieret og lidt fed. Desuden er daglig massage med varm sesamolie perfekt for vata.

Hurtig:           Ro og hvile er vigtig for vata, som ofte er lidt for hurtig og gør flere ting på samme tid.

Let:               Vata har brug for tilstrækkeligt med mad, dvs. mindst 3 gode måltider om dagen for at få mere tyngde. Undgå i øvrigt for hård motion.

Kold:             Alt varme er godt herunder varm mad og drikke.

Læg desuden vægt på smagene sød, sur og salt. Spis gerne søde modne frugter, ris, hvede og mælkeprodukter, men reducer smagene bitter, astringent og stærk. Vata skal ikke spise store mængder salat, bønnespirer og andre lette og kolde grøntsager, men derimod fortrække råvarer med mere tyngde.

Pitta i balance

Pitta er først og fremmest varm og afbalanceres af den kølende kvalitet. Alt hvad der køler er derfor godt for pitta.

Varme:          En tur på ski eller i svømmehal virker kølende, ligesom synet af vand. Det er vigtigt for den målrettede pitta at meditere eller på anden måde stresse af, så den stærke indre varme ikke får det hele til at koge over. Direkte sol eller en tur i sauna kan heller ikke anbefales.

Smagene sødt, bittert og til dels astringent afbalancerer også den varme pitta, der derfor har det godt med bitre grøntsager som spinat og broccoli og milde søde råvarer f.eks. ris, hvede, modne æbler og pærer, samt søde mælkeprodukter.
Af fødevarer skal pitta undgå smagene stærk, sur og salt, og derfor være varsom med stærke krydderier, alkohol, eddike, rødt kød, citron, appelsin, ost og andre surmælksprodukter, der alle virker varmende.

Kapha i balance
Kapha er fast, våd, langsom, tung og kold og afbalanceres af de modsatrettede kvaliteter bevægelig, tør, hurtig, let og varm. Lad os se nærmere på kapha´s kvaliteter.

Fast:              Kapha har behov for bevægelse for ikke at gro fast på samme sted. Her er motion den bedste kur, da det modvirker kvaliteterne tung, langsom og kold. Et kvarters kraftig motion dagligt fjerner kapha´s træghed og tyngde.

Våd:              Undgå lange bade og fugt, og foretræk tør varme. For meget af den våde/olierede  kvalitet gør kapha træt og træg. Derfor bør kapha være mådeholdende med fed, olieret mad og større mængde væske.

Langsom:       Aktivitet og handling er godt, da det speeder den sløve kapha op.

Tung:             Faste bringer lethed ind i kapha´s liv. På denne måde modvirkes tendensen til at blive tungsindig, deprimeret og overvægtig. Kapha har det ofte godt med at springe aftensmaden over.

Kold:             Varme, specielt tør, er godt for kapha, ligesom varm mad og drikke.   

Smagene stærk, bitter og astringent er gode for kapha mens sød, sur og salt bør reduceres. Spis let fordøjeligt mad så som kogte grøntsager, salat og bønnespirer og undgå søde og fede råvarer f.eks. mælkeprodukter, kager, slik m.m. Mad gør kapha tung, derfor er det bedste at holde lidt igen til måltiderne.

Årstiderne
Ligesom alt andet kan årstiderne også inddeles i Vata, Pitta og kapha.

Efterår
Når det bliver koldt, blæsende og bladene visner øges vata. Også vinterens hårde frostgrader giver ekstra tørhed og forøger dermed vata.

Sommer
Sommeren er pitta´s årstid med sol og varme.

Forår
Foråret er kapha´s årstid. Når træerne trækker safterne ud i grenene efter vinterens hvile bliver naturen mere frodig og fugtig, og derved øges kapha.

Naturens cykluser
Vata, pitta og kapha viser sig også i naturens cykluser. Året bliver som vi har set skiftevis styret af en af de 3 kvaliteter – kapha om foråret, pitta om sommeren og vata efterår og vinter. På samme måde er kapha dominerende i barndommen og ungdommen, hvor kroppens skal bygges op, mens pitta dominerer i voksenalderen, hvor man er mere målrettet rent jobmæssigt. I alderdommen bliver kroppen tør og har mindre brug for søvn, ligesom sindet bliver mere tænksomt. Dette er tegn på vata dominans.

Døgnet skifter også mellem de tre kvaliteter, som man kan se i nedenstående skema.

Tidspunkt på dagen
Kl. 02-06 Vata. Hvis du går en tur tidligt om morgenen, vil du kunne mærke en subtil, let og vågen kvalitet i naturen. Det er som om, naturen står åndeløs og iagttager én. Det er godt at begynde dagen med disse kvaliteter, da man hurtigt bliver vågen, frisk og klar.

Kl. 06-10 Kapha. Vågner du først ved 8-9 tiden, får du helt andre kvaliteter med ud i aktivitet. Kapha kvaliteter tung, våd og langsom gør det sværere at vågne, og man føler sig ikke ligeså frisk og let, som når man vågner nogle timer tidligere.

Kl. 10-14 Pitta. Midt på dagen er solen stærkest og forøger derved pitta´s varme kvalitet. Når pitta forøges, bliver fordøjelsens bål også stærkere. Derfor er det bedst, at spise det største måltid til frokost.

Kl. 14-18 Vata. Om eftermiddagen er vi naturligt tiltrukket af sødt og varme drikke for at modvirke vata´s lette og bevægelige kvaliteter, der gør os lidt ufokuserede og trætte. Dette tidsrum er ikke egnet til studie, indlæring eller andre vata forøgende aktiviteter.

Kl. 18-22 Kapha. Der er en ro og tyngde over aftenen, som forbereder os på søvnen. De fleste oplever en træthedsbølge i slutningen af denne periode. Dette er kroppen tegn på, at det er tid til at sove.

Kl. 22-02 Pitta. Overhører man den første træthedsbølge og bliver oppe til lidt efter 22, speeder man op og får ny energi. Fordøjelsen vågner og natmaden frister.

Videre til test dig selv                     Til toppen