|
BEHANDLINGER PANCHAKARMA MASSAGE PULSDIAGNOSE ANDET BUTIK KØB PRODUKTER ANDRE FORHANDLERE MAD VIDEN
|
Kend din kropstype De 3 kropstyper – vata, pitta og kapha
5 sanser 5 elementer 3 dosha´s
Når man ved, at vata består af rum og luft, kan man
også regne ud, hvilke kvaliteter den indeholder. Vata er let og subtil som
rummet, og hurtig, tør og bevægelig som luften. Kapha får de modsatrettede
kvaliteter - våd som vandet og langsom, tung og fast som jorden. Pitta er
varm og skarp som ilden, og er ene om at indeholde varme.
Sind: Bevægeligt og let. Vågen med masser af tanker og idéer og en livlig fantasi. Skifter mening hurtigt og kan derfor virke ubeslutsom. Er let at begejstre og let at bekymre. Kroppen: Lav kropsvægt (specielt ved fødslen), spinkel bygning, kan have svært ved at tage på, tendens til tør hud og tørre knogler. Hurtig gang. Fordøjelse: Uregelmæssig appetit og hurtig fordøjelse. Forstoppelse kan forekomme pga. for meget tørhed i tarmene.. Søvn: Vata sover let, bevægeligt og kort. Kan have svært ved at falde i søvn og vågner gerne flere gange i løbet af natten. Hukommelse: Lærer hurtigt, men glemmer også hurtigt.
Årstid: Efterår og vinter er vata-tid. Træernes blade visner
i det blæsende efterår og naturen tørrer ind. Vinterens hårde frostgrader
giver også ekstra tørhed og forøger vata. Pitta Pitta´s består hovedsagligt af ildelementet og får
derfor kendetegn som varme, skarphed og energi. Ild har forbindelse til
synssansen, og pitta oplever overvejende verden gennem denne sans. Pitta
ser detaljer som ingen andre ser og er særlig følsom overfor synsindtryk. Sind: Viljestærkt, målrettet, handlekraftig, skarpt og lidt perfektionistisk . Kroppen: Medium kropsvægt (specielt ved fødslen) og medium af bygning. Sveder tit og har tendens til rødlig eller uren hud. Målrettet gang. Fordøjelse: God appetit og kraftig sultfornemmelse. Søvn: Medium længde. Pitta kan føle de spilder tiden, når de sover, da de ikke kan handle. Hukommelse: Husker detaljer.
Årstid: Sommeren er pitta´s årstid med sol og varme. Kapha Sind: Stabilt og roligt. Tænker og beslutter sig langsomt. Er fast i sine beslutninger og skifter sjældent mening. Kærlig og tilgivende. Kroppen: Høj kropsvægt og kraftig og solid bygning. Har let ved at tage på. Blød, glat og lidt bleg hud. Langsom og rolig gang. Fordøjelse: Lidt træg, langsom og tung fordøjelse. Har godt af faste. Søvn: Sover tungt og gerne længe. Hukommelse: Lærer langsomt, men husker godt.
Årstid: Foråret er kapha´s årstid. Når træerne trækker
safterne ud i grenene efter vinterens hvile bliver naturen mere frodig og
fugtig, og derved øges kapha. Vata, pitta og kapha i balance Når enten vata, pitta eller kapha´s kvaliteter øges
for meget opstår der en ubalance. Hvis en pitta person ofte tager solbad
og spiser stærke krydderier øges varmen unaturligt meget og personen
bliver utilpas og i værste fald syg. Introduceres den modsatrettede
kvalitet kulde derimod, afbalanceres den varme pitta.
Bevægelig: Stabile omgivelser er godt for at undgå at miste jordforbindelsen og blive flyvsk. For mange rejser og uregelmæssige daglige rutiner forøger vata´s kvaliteter og bringer dem ud af balance. Det er meget vigtigt for vata at have faste spisetider og få tilstrækkeligt med søvn og hvile. Tør: Vata har brug for meget vand for at undgå at tørre ud. Maden må også gerne være olieret og lidt fed. Desuden er daglig massage med varm sesamolie perfekt for vata. Hurtig: Ro og hvile er vigtig for vata, som ofte er lidt for hurtig og gør flere ting på samme tid. Let: Vata har brug for tilstrækkeligt med mad, dvs. mindst 3 gode måltider om dagen for at få mere tyngde. Undgå i øvrigt for hård motion. Kold: Alt varme er godt herunder varm mad og drikke. Læg desuden vægt på smagene sød, sur og salt. Spis gerne søde modne frugter, ris, hvede og mælkeprodukter, men reducer smagene bitter, astringent og stærk. Vata skal ikke spise store mængder salat, bønnespirer og andre lette og kolde grøntsager, men derimod fortrække råvarer med mere tyngde.
Pitta er først og fremmest varm og afbalanceres af den kølende kvalitet. Alt hvad der køler er derfor godt for pitta. Varme: En tur på ski eller i svømmehal virker kølende, ligesom synet af vand. Det er vigtigt for den målrettede pitta at meditere eller på anden måde stresse af, så den stærke indre varme ikke får det hele til at koge over. Direkte sol eller en tur i sauna kan heller ikke anbefales. Smagene sødt, bittert og til dels astringent
afbalancerer også den varme pitta, der derfor har det godt med bitre
grøntsager som spinat og broccoli og milde søde råvarer f.eks. ris, hvede,
modne æbler og pærer, samt søde mælkeprodukter.
Fast: Kapha har behov for bevægelse for ikke at gro fast på samme sted. Her er motion den bedste kur, da det modvirker kvaliteterne tung, langsom og kold. Et kvarters kraftig motion dagligt fjerner kapha´s træghed og tyngde. Våd: Undgå lange bade og fugt, og foretræk tør varme. For meget af den våde/olierede kvalitet gør kapha træt og træg. Derfor bør kapha være mådeholdende med fed, olieret mad og større mængde væske. Langsom: Aktivitet og handling er godt, da det speeder den sløve kapha op. Tung: Faste bringer lethed ind i kapha´s liv. På denne måde modvirkes tendensen til at blive tungsindig, deprimeret og overvægtig. Kapha har det ofte godt med at springe aftensmaden over. Kold: Varme, specielt tør, er godt for kapha, ligesom varm mad og drikke. Smagene stærk, bitter og astringent er gode for kapha mens sød, sur og salt bør reduceres. Spis let fordøjeligt mad så som kogte grøntsager, salat og bønnespirer og undgå søde og fede råvarer f.eks. mælkeprodukter, kager, slik m.m. Mad gør kapha tung, derfor er det bedste at holde lidt igen til måltiderne.
Årstiderne
Efterår Sommer Forår
Naturens cykluser Døgnet skifter også mellem de tre kvaliteter, som man
kan se i nedenstående skema. Kl. 06-10 Kapha. Vågner du først ved 8-9 tiden, får du helt andre kvaliteter med ud i aktivitet. Kapha kvaliteter tung, våd og langsom gør det sværere at vågne, og man føler sig ikke ligeså frisk og let, som når man vågner nogle timer tidligere. Kl. 10-14 Pitta. Midt på dagen er solen stærkest og forøger derved pitta´s varme kvalitet. Når pitta forøges, bliver fordøjelsens bål også stærkere. Derfor er det bedst, at spise det største måltid til frokost. Kl. 14-18 Vata. Om eftermiddagen er vi naturligt tiltrukket af sødt og varme drikke for at modvirke vata´s lette og bevægelige kvaliteter, der gør os lidt ufokuserede og trætte. Dette tidsrum er ikke egnet til studie, indlæring eller andre vata forøgende aktiviteter. Kl. 18-22 Kapha. Der er en ro og tyngde over aftenen, som forbereder os på søvnen. De fleste oplever en træthedsbølge i slutningen af denne periode. Dette er kroppen tegn på, at det er tid til at sove. Kl. 22-02 Pitta. Overhører man den første træthedsbølge og bliver oppe til lidt efter 22, speeder man op og får ny energi. Fordøjelsen vågner og natmaden frister. Videre til test dig selv Til toppen
|