MAD
OM MAD
BESTIL MAD
KOKKE
SPISESTEDER
MADLAVNINGSKURSER
OPSKRIFTER

RELATEREDE EMNER
MEDITATION
YOGA
ANDET

VIDEN
OM AYURVEDA
LIVSFREMMENDE MAD
KROPSTYPER (VPK)
TEST DIG SELV
GODE RÅD
BLOG

Her er en række gode råd til sundhed:

Spis den mad, du bedst kan li´
Når du spiser noget, du ikke kan lide, stritter kroppen imod. Spiserør og mave snører sig sammen, og maden bliver ikke fordøjet optimalt. Det nytter ikke at spise ”sund mad”, hvis du afskyr det. Spørg i stedet dig selv, hvad du har mest lyst til at spise, og hvad der vil virke bedst på kroppen. I starten vil der måske ikke være overensstemmelse mellem de to svar. De fleste kan lide chokolade, men ved godt, at det ikke har den bedste virkning. Men efterhånden som du bliver bedre til at lytte til kroppens behov, vil du have lyst til at spise det, der virker bedst.

Und dig selv det bedste, også selvom det ikke altid er det billigste
Kvaliteten af den mad vi spiser, påvirker ikke bare kroppen, men også tanker og humør. Det er egentlig meget enkelt. Er maden frisk og sund, får krop og sind også en frisk og sund kvalitet. Madrester, dåsemad og dybfrost påvirker derimod krop og sind i negativ retning. Sloganet ”du bliver, hvad du spiser”, er der meget sandhed i.

Foretræk lokale råvarer
De råvarer, som gror i nærheden af, hvor du bor, er vokset op under de samme naturlove (dvs. vejr, temperatur m.m.) som dig selv, og de er derfor bedst egnede til din krop.

Køb økologiske og gerne biodynamiske råvarer
Råvarer som ikke har været udsat for sprøjtegifte, kunstgødning, genmanipulation m.m. har generelt en langt mere tilfredsstillende virkning på sind og krop, og de formindsker derfor lysten til mellemmåltider, slik og kager.
Biodynamiske råvarer, der fås i mange helsekostbutikker, er dyrket efter Rudolf Steiners holistiske principper, og er bedre i smag og virkning end almindelige økologiske varer.

Spis det største måltid midt på dagen
Fordøjelsen er stærkest midt på dagen, derfor bør det største måltid spises til frokost. Aftensmaden skal være lettere og spises rimeligt tidligt, da det er vigtigt at nå at fordøje maden inden sengetid. Søvn og fordøjelse passer ikke godt sammen, da kombinationen giver urenheder i kroppen.

”After lunch rest a while, after dinner walk a mile”
Dette gamle engelske ordsprog understreger, at fordøjelsen virker bedst midt på dagen, hvor man ikke behøver at hjælpe den i gang med aktivitet. Det er derimod  godt med en gåtur efter aftensmaden, hvor fordøjelseskraften ikke er så stærk.

Spis når du er sulten
Sult er kroppens signal om, at den mangler brændstof. Spiser du, før det foregående måltid er fordøjet, vil kroppen ikke omdanne maden optimalt, og derfor danne affaldsstoffer. Disse affaldsstoffer sætter sig som urenheder i kroppen, og modvirker det naturlige ”flow”.

Spis på samme tidspunkter hver dag
Kroppen husker, hvad der skete i går. Har du f.eks. spist kl. 8, 12 og 18, forventer kroppen mad på samme tidspunkter dagen efter, og du vil føle dig sulten på disse klokkeslæt. Ved at spise mad på nogenlunde samme tidspunkter hver dag, får fordøjelsen bedst mulige betingelser. Har du lyst til kage en aften, så check om du virkelig er sulten, eller om det var fordi, du spiste på dette tidspunkt i går.
Regelmæssige daglige rutiner er vigtige for sundhed. Det betyder ikke så meget, om du engang imellem fester hele natten lang og spiser slik og kager. Men den påvirkning, du giver din krop dagligt bl.a. gennem motion og regelmæssige måltider er grundlaget for et sundt liv.

Undgå kraftig aktivitet lige før og efter maden
Motion og mad bør holdes adskilt, da fordøjelsen har brug for ro til at omdanne maden. Lad der gå mindst en halv time, før du spiser efter motion, og styrt ikke ud ad døren lige efter måltidet.

Spis frisk mad
Frisk mad giver mest vitalitet og næring til krop og sind, hvorimod dåsemad og gammel mad har den modsatte virkning. Foretræk derfor årstidens frugt og grønt og spis frisklavet mad.

Spis overvejende veltilberedt, varm mad
Veltilberedt mad er lettest at nedbryde for kroppen og derfor lettest at fordøje. Derudover tilfører varme energi til fordøjelsesprocessen. Så rist dit brød, og spis færre rå ting. Dette gælder dog ikke frisk, moden frugt, som naturen allerede har tilberedt for dig.

Få alle smagstyper med i måltidet
Et måltid virker mere helt og tilfredsstillende, når det indeholder alle 6 smagstyper, sød, sur, salt, stærk, bitter og astringent (sammensnerpende som en umoden banan).

Sådan dækkes smagstyperne ind
Sød: Findes i de fleste fødevarer f.eks. kornprodukter, grøntsager og frugt
Sur: Dryp lidt citronsaft over den anrettede mad.
Stærk: Brug et af følgende stærke krydderier: peber, ingefær, spidskommen eller fennikel.
Bitter/ Astringent: brug enten nødder, linser, kød, broccoli, kål, gurkemeje eller bukkehorn.
Salt: brug små mængder salt.
 

Undgå iskold mad og drikke direkte fra køleskabet
Iskold mad og drikke hæmmer forbrændingen. Køleskabet kulde er beregnet til at holde på råvarernes energi og vitalitet , mens fordøjelsen varme derimod skal nedbryde varerne og sende energien ud til hele kroppen. Kold mad modarbejder derfor fordøjelsens nødvendige varme.

Undgå store mængder væske til måltidet
Fordøjelsen er som et bål; det slukker, når man kommer vand på. Drik derfor sparsomt til maden, og vent 1-1½ time med at drikke yderligere. 

Bland ikke mælk med måltidet
Mælk virker ikke godt sammen med grøntsager og sure madvarer. Så drik ikke mælk til maden, og brug vand og fløde i madlavningen i stedet.

Undgå at varme honning op
Honning ændrer kvalitet og bliver svært at fordøje, når det varmes op til mere end kropstemperatur. Når du bruger honning i te eller varm mælk, får du en dårlig smag i munden ca. ½ time efter indtagelsen. Dette skyldes, at honningen ikke fordøjes optimalt, og derfor sætter sig som affaldsstoffer på bl.a. tungen.

Reducer tunge desserter
Fordøjelsen er stærkest i starten af måltidet. Tunge desserter gør os sløve og trætte, bl.a. fordi fordøjelsen mister noget af sin styrke sidst i måltidet. I nogen tilfælde vil det derfor være bedst at spise desserten først!

Sid ned og spis
Fordøjelsen virker bedst, når den får plads til at arbejde. Det er derfor vigtigt at holde ryggen nogenlunde ret, så maven ikke presses sammen. Sid rank, mens du spiser og i nogle minutter efter måltidet, så giver du fordøjelsen de bedste arbejdsbetingelser.

Spis i smukke omgivelser
Alt hvad vi indtager, skal fordøjes og sætter sine spor på krop og sind. Det samme gælder for sanseindtrykkene. Sind og krop slapper mere af i smukke, behagelige omgivelser, og derved styrkes fordøjelseskraften. Det er derfor vigtigt, at maden ser lækker og tiltalende ud, at bordet er smukt dækket ,og at du føler dig godt tilpas med dem, du spiser sammen med.

Giv maden din fulde opmærksomhed
Undgå radio, TV og avislæsning mens du spiser. Det trækker opmærksomheden væk, kroppens signaler overhøres, og man spiser ofte for meget eller for hurtigt.

Vær i balance, når du spiser
Kroppen påvirkes hele tiden af tanker og følelser. Vrede, sorg og negativitet hæmmer fordøjelsen. Udskyd derfor måltidet, hvis du er ude af balance.

Tyg maden omhyggeligt
Det er vigtigt at give sig tid til at tygge maden godt, da fordøjelsen starter i munden, hvor maden findeles og blandes med spyt. Et godt trick er at lægge bestikket fra sig mellem hver mundfuld. På den måde undgår du at spise for hurtigt og derved ofte for meget. Maden ligger ikke godt i maven, når den skovles ind, og det kan medføre forstoppelse og andet ubehag. Brug i det hele taget tid på mad. Både på at udvælge den, forberede den og ikke mindst på at spise den.

GOD FORNØJELSE OG VELBEKOMME

Til toppen           Til forsiden